Termohærdende pulverlakering og termoplastisk pulverlakering

Pulverlakering er en type belægning, der påføres som et fritflydende, tørt pulver. Hovedforskellen mellem en konventionel flydende maling og en pulverbelægning er, at pulverbelægningen ikke kræver et opløsningsmiddel for at holde bindemiddel- og fyldstofdelene i en flydende suspensionsform. Belægningen påføres typisk elektrostatisk og hærdes derefter under varme for at lade den flyde og danne en "hud". De påføres som et tørt materiale, og de indeholder meget lidt, hvis overhovedet nogen, flygtige organiske forbindelser (VOC). Råmaterialet er letralet pulver, blandet tørt, ekstruderet og formalet til det endelige materiale. En miljømæssig sikker belægning, der kan give en række forskellige højkvalitetsfinisher, gør pulver til et populært alternativ i det økologisk følsomme klima, som vi lever i i dag.

Pulveret kan være en termoplastiske eller en termohærdende polymer. Det bruges normalt til at skabe en hård finish, der er hårdere end konventionel maling. Pulverlakering bruges hovedsageligt til belægning af metaller, såsom husholdningsapparater, aluminiumsekstruderinger og auto- og cykeldele. Nyere teknologier tillader andre materialer, såsom MDF (medium-density fiberboard), at blive pulverlakeret ved hjælp af forskellige metoder.

Termoplastisk pulverbelægning reagerer ikke kemisk i en hærdningsfase. De bruges typisk til funktionelle applikationer og påføres i tykke film, typisk 6-12 mils. De bruges til en bred vifte af applikationer, der kræver en sej finish med slagfasthed og/eller kemisk modstandsdygtighed.

Termohærdende pulverlakering påføres og hærdes derefter i en ovn ved en bestemt temperatur i en vis tid. Hærdningsprocessen vil forårsage, at en kemisk tværbinding finder sted, hvilket ændrer pulveret til en kontinuerlig film, der ikke smelter om. De bruges til en række funktionelle og dekorative anvendelser og påføres normalt i tyndere film, typisk i en filmtykkelse på 1.5 til 4 mils.